At sætte et eller flere bestemte ord på hvad det vil sige at være spejder, er lidt svært. Alligevel er der 5 værdier, som går igen hver gang en spejder skal beskrive hvad essensen af spejder er:
- Fællesskab. Som spejder udfordrer man sig selv sammen med andre. Og udfordringer er der nok af: Vi bestiger bjerge i Norge, eller leger indianer i det lokale krat. Vi laver bivuakker og sover med månen som natlampe. Vi tager på vandretur og rister skumfiduser. Uanset hvad vi gør, så gør vi det sammen!
- Vi er udenfor. Friluftslivet er rammen om vores aktiviteter. Naturen er vores madplads, soveplads og legeplads. Der er højt til loftet og frisk luft til alle.
- Vi lærer ved at gøre. Som spejdere bruger vi læringsmetoden "learning-by-doing". Her lærer vi spejderne at bruge et kompas og gps i skoven. Vi af lærer af vore fejl, og vi lærer at bruge de 'fejl' vi gør, til at udvikle sig selv.
- Vi udfordres. Børn og unge kan meget mere, end man tror. Som spejder får man derfor også ansvar og udfordres, så man vokser og lærer om sig selv og andre. Man bliver selvfølgelig støttet og vejledt af voksne, men formålet er klart, at man lærer selv at tage ansvar for sin udvikling..
- Vi dyrker planlagt bøvl. Som sagt kan børn og unge mere, end man tror. Derfor vælger vi ofte ikke at gøre ting på den nemme måde. Børnene bliver klædt på ved at modtage den nødvendige viden og erfaring inden de eks. går på hejk, bruge knive, save, økser eller tager afsted påpatruljetur. Kort sagt, så er planlagt bøvl bevidst indførte udfordringer, modstand eller benspænd for at skabe læring for spejderne på deres niveau.